Nuts & blues smoothie

SmoothieArbejdsdagen er foregået enten her ved dette bord eller inde i vores seng, der er lidt mere mild ved mit bækken. En af de mange gode ting, der er ved at arbejde hjemmefra er, at jeg ikke skal sørge for madpakke men i stedet kan spise det, jeg har lyst til (alt efter hvad køleskab og fryser gemmer på selvfølgelig).

Smoothies er, for mig, en lækker måde at få dækket både min søde tand samt lidt grønt og gode olier. I dag lavede jeg for første gang denne, som jeg fandt på Green Kitchen Stories app.

Smoothien hedder Nuts & Blues og den er delikat. Lidt som at få en virkelig lækker men sund dessert.

Hvis du ikke allerede kender Green Kitchen Stories og deres apps, så har du noget at se frem til. Denne opskrift kommer blandt en af mine favoritter, og jeg ved allerede, at vores baby kan lide den, for han hoppede rundt derinde, da jeg drak den og var virkelig godt tilfreds :-)